Video bureau

/

Virksomhedsfilm & præsentationsvideo

Skab interesse for jeres virksomhed med en præsentationsvideo

Har i svært ved at forklare, hvad I laver, og hvorfor kunderne skal vælge netop jer? Hos Formatet producerer vi virksomhedsfilm og præsentationsvideoer der fortæller jeres historie, skaber tillid og gør jeres produkt lettere at forstå for kunder og samarbejdspartnere.

Skab tillid før kunderne møder jer

Lad jeres kunder se menneskene bag og måden I arbejder på.

Gør jeres virksomhed lettere at forstå

Vis hurtigt, hvem I er, hvad I laver, og hvorfor I er relevante.

Giv kunderne en grund til at vælge jer

Fortæl det, der gør jer anderledes end konkurrenterne.

Få kunderne til at vælge jer med en virksomhedsfilm

I ved præcis, hvad I laver. Det gør jeres kunder ikke altid. Måske har I en unik historie der fortjener at blive fortalt, eller et godt produkt som skaber værdi, men som kunderne ikke forstår.

Med en præsentationsvideo kan I samle jeres historie, værdier og produkter i en levende fortælling, der fanger opmærksomheden og gør det lettere for kunderne at forstå, hvorfor I er relevante.

Hos Formatet ser vi en præsentationsvideo som jeres elevator pitch på video. En video, I altid kan bruge til at forklare ny kunder, hvem I er, hvad I kan, og hvorfor netop jeres virksomhed, produkter eller ydelser passer til dem og deres behov.

Sæt ansigt på jeres virksomhed med en præsentationsvideo

Mennesker lytter til mennesker. Og mennesker handler med mennesker. Derfor virker en præsentationsvideo mest effektiv, når den ikke kun fortæller om jeres virksomhed, men viser dem, der står bag.

Det kan være jeres direktør, der fortæller om virksomhedens historie. Jeres medarbejdere, der stolt fortæller om deres kompetencer eller hverdag. Eller kunderne, der sætter ord deres oplevelse med jer og jeres produkt.

Hos Formatet hjælper vi med at finde de mennesker, situationer og fortællinger, der gør jeres virksomhed levende på video, så kunderne kan se, høre og mærke jeres virksomhed.

Sådan laver vi jeres præsentationsvideo

Vi lærer jeres målgruppe & budskab at kende

Vi starter med at forstå jeres virksomhed, jeres målgruppe og hvad videoen skal hjælpe jer med. På den måde sikrer vi, at videoen får et klart formål og taler til jeres målgruppe.

Vi skaber en stærk idé og fortælling

Vi finder den vinkel, der gør jeres budskab enkelt og relevant. Målet er, at videoen ikke bare ser flot ud, men forklarer jeres værdi på en måde, kunderne forstår og husker.

Vi optager jeres præsentationsvideo

Vi planlægger og filmer de personer, steder og situationer, der bedst viser, hvem I er, og hvad I kan. Det gør præsentationsvideoen troværdig, personlig og nærværende.

Vi redigerer videoen klar til brug på jeres kanaler

Vi samler det hele til en færdig film med det rette tempo, musik, grafik og eventuelt tekst eller speak. Til sidst leverer vi videoen, så den er klar til jeres hjemmeside, sociale medier, salg eller præsentationer.

Skil jer ud fra konkurrenterne med en virksomhedsfilm

Virksomhedsvideo, profilfilm, præsentationsvideo eller brandingvideo. Kært barn har mange navne. Uanset hvad I kalder det, handler det om det samme: at give kunderne et bedre indblik i jeres virksomhed.

Kunder sammenligner jer med andre, længe før de tager kontakt. De ser jeres hjemmeside, jeres LinkedIn, jeres cases og det samlede indtryk af jeres virksomhed. Her kan en virksomhedsfilm gøre forskellen mellem at blive husket eller blive glemt.

Hos Formatet producerer vi virksomhedsfilm, der fremhæver det, der gør jer anderledes end konkurrenterne, og giver kunder og samarbejdspartnere en tydeligere grund til at vælge jer.

I skal ikke være skuespillere. I skal bare være jer selv

I behøver ikke være vant til at stå foran et kamera for at være med i en god præsentationsvideo. For de fleste føles det lidt uvant i starten - og det er helt normalt.

Derfor hjælper vi jer hele vejen. Vi forbereder spørgsmålene, guider jer under optagelserne og sørger for, at I ikke skal levere perfekte replikker udenad. I skal bare være jer selv, så hjælper vi budskabet frem på en naturlig og professionel måde.

Vi skaber en rolig ramme med plads til pauser, gentagelser og små justeringer. Bagefter samler vi de bedste svar, billeder og øjeblikke, så jeres præsentationsvideo fremstår skarp, troværdig og nem at se.

Brug for en ny præsentationsvideo eller virksomhedsfilm?

Skal vi fange jeres kunder med en præsentationsvideo?

Få en virksomhedsfilm eller præsentationsvideo, der gør det lettere for kunderne at forstå, hvad I laver, og hvorfor de skal vælge jer? Tag fat i Patrick og få anbefalinger til, hvordan en virksomhedsvideo kan styrke jeres markedsføring.

Patrick Løbel
Digital & Partner

Ofte stillede spørgsmål om virksomhedsfilm & præsentationsvideo

Hvad er en præsentationsvideo?

En præsentationsvideo er en kort film, der introducerer jeres virksomhed, produkt eller ydelse på en enkel og letforståelig måde. Den samler det vigtigste budskab i et format, kunden kan nå at se og forstå på få minutter, ofte på forsiden af hjemmesiden, i en salgsdialog eller på sociale medier. Formålet er at gøre noget komplekst nemt at forstå og give seeren et hurtigt indtryk af, hvem I er, og hvad I tilbyder. Det gør den til et stærkt værktøj, når I vil forklare jeres tilbud uden en masse tekst.

Hvad er en virksomhedsfilm eller virksomhedsvideo?

En virksomhedsfilm sætter ansigt og stemning på jeres virksomhed og fortæller den historie, der ligger bag. Hvor en præsentationsvideo ofte forklarer et konkret produkt eller tilbud, handler virksomhedsfilmen mere om hvem I er, jeres værdier, jeres mennesker og det, der gør jer til noget særligt. Den skaber følelse, genkendelse og tillid og bruges typisk til branding, jeres hjemmeside eller til at styrke relationen til kunder og samarbejdspartnere. Kort sagt bygger den det brand og den troværdighed, som resten af jeres kommunikation læner sig op ad.

Hvad er fordelen for vores virksomhed ved en præsentationsvideo & virksomhedsfilm?

Video gør det nemt for kunden at forstå jer og lettere at huske jer bagefter. En præsentationsvideo forklarer jeres tilbud hurtigt og klart, mens en virksomhedsfilm skaber følelse og troværdighed, og tilsammen styrker de både salg, synlighed og brand. Film fastholder opmærksomheden bedre end tekst alene og lader jer sætte ansigt og stemme på virksomheden, så kunden føler, de kender jer, allerede inden første møde. Samtidig får I materiale, I kan bruge mange steder, fra hjemmesiden til sociale medier, salgsmøder og annoncer.

Hvad koster en virksomhedsfilm?

Prisen afhænger af omfanget, blandt andet koncept, længde, antal optagedage, locations og efterbehandling. En enkel film er hurtigere og billigere at lave end en gennemarbejdet produktion med flere optagedage, speak, musik og animation. Derfor giver vi altid et tilbud ud fra jeres konkrete idé, behov og budget. Ofte kan vi planlægge optagelserne, så I får mere materiale ud af samme forløb, fx både en længere film og korte klip til sociale medier.

Hvor kan vi bruge en virksomhedsvideo?

Stort set overalt, hvor I møder jeres kunder. Den fungerer godt på forsiden af hjemmesiden, hvor den hurtigt fortæller, hvem I er, og på sociale medier som LinkedIn og Instagram. Derudover kan den bruges i salgsmøder og præsentationer, i nyhedsbreve, i annoncer og i rekruttering, hvor den viser jeres arbejdsplads frem. Vi leverer gerne filmen i flere versioner og formater, så den passer til de kanaler, I vil bruge den på.

Kan I lave korte versioner til sociale medier?

Ja, og det anbefaler vi ofte. Ud fra den fulde film kan vi klippe kortere versioner, der er skabt til feedet, hvor det gælder om at fange opmærksomheden på få sekunder. Vi tilpasser både længde og format, så videoen fungerer lodret til Reels og Stories eller kvadratisk til feedet, og husker undertekster, da mange ser med uden lyd. På den måde får I både en gennemført film og en stribe korte klip ud af én produktion.

Skal vi selv være med i videoen?

Det bestemmer I helt selv, og begge dele kan fungere godt. Når I selv er med, får filmen ansigt, stemme og autenticitet, og kunden får en fornemmelse af menneskene bag virksomheden, hvilket skaber tillid. Foretrækker I ikke at være foran kameraet, kan vi i stedet bygge filmen op om jeres produkter, jeres arbejde, speak, tekst og stemningsbilleder. Vi taler altid om det i planlægningen og finder en form, I er trygge ved, og som klæder jeres brand.