Leverancer
Brandstrategi
Navngivning
Kommunikationsstrategi
Tone of Voice
Tekstforfatning
Logo Design
Visuel Identitet
Hjemmeside design
App Design
Introduktion


Udfordring
Markedet for elbilopladning er præget af komplekse produkter, skiftende priser og uklar kommunikation. For mange bilister gør det selve valget mere besværligt, end det burde være.Udfordringen var derfor at udvikle et brand og en løsning, der gør opladning enkel, tryg og nem at navigere i - fra første møde med brandet til den daglige brug.




Indsigter
Arbejdet med målgruppen viste hurtigt, at opladning ikke først og fremmest handler om selve ladestanderen. Det handler om frihed i hverdagen. Om at kunne vælge den rigtige løsning, oplade enkelt og køre videre uden bøvl. Den indsigt blev udgangspunktet for et brand, der skulle føles hjemligt, velkendt og let at bruge.




Designet er inspireret af skandinavisk enkelhed. Den grønne farve er inspireret fra grøn energi, asfaltgrå fra de danske veje og en varm beige tone, der gør brandet mere menneskeligt. Den visuelle identitet er skabt til at føles tryg og enkel - præcis som opladning bør være”
Mathias Kjær Christiansen
Designer, FORMATET


Løsningen
Navnet Strømly er skabt som en sammentrækning af strøm og ly. Et navn, der forbinder grøn energi med følelsen af tryghed og nærhed. Med sloganet “Lad op i ly. Kør grønt.” får brandet et enkelt og genkendeligt løfte: opladning skal være let at forstå og enkelt at bruge i hverdagen. Designet er udviklet til at fungere på tværs af både digitale og fysiske kontaktpunkter - fra app og website til ladestandere og kommunikation. Resultatet er et brand, der gør elbilopladning mere overskuelig og tryg i hverdagen.




Har I et projekt i tankerne eller en udfordring, I ikke helt ved, hvordan I skal gribe an? Lad os tage en snak og se, om vi kan hjælpe med næste skridt, helt uforpligtende.

