Branding bureau

/

Tiltræk kvalificerede medarbejdere med employer branding

De bedste kandidater vælger ikke kun et job. De vælger en arbejdsplads, de kan se sig selv i. Hos Formatet hjælper vi virksomheder med employer branding, EVP, rekrutteringskampagner, indhold og video, der gør det lettere at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere.

Tiltræk flere kvalificerede ansøgere

Gør det tydeligt, hvorfor de rigtige kandidater skal vælge jer.

Synliggør jeres kultur, værdier & arbejdsplads

Skab en stærkere fortælling om virksomheden og kulturen.

Tiltræk medarbejdere, før behovet opstår

Bliv synlige for kandidater, allerede inden stillingen bliver ledig.

Rekruttering idag kræver mere end et stillingsopslag

Det er blevet sværere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Uanset branche og virksomhedsstørrelse oplever mange den samme udfordring: Konkurrencen om de bedste kandidater er større end tidligere.

Samtidig har kandidaterne flere muligheder og højere forventninger. De vurderer ikke kun jobbet, men også arbejdspladsen og virksomheden bag.

Hvis I vil tiltrække de rigtige medarbejdere, kræver det mere end et stillingsopslag. Det kræver, at kandidaterne forstår, hvem I er som arbejdsplads, og hvorfor de skal vælge netop jer. Derfor er employer branding blevet en vigtig del af moderne rekruttering.

Kandidater vælger det stærkeste employer brand

Når kandidater leder efter nyt job, vælger de ikke kun en stilling. De vælger en arbejdsplads, en kultur og en fremtid, de kan se sig selv i.

Derfor undersøger de ofte flere muligheder. De besøger hjemmesider, læser jobannoncer og følger virksomheder på sociale medier for at danne sig et indtryk af arbejdspladsen.

For mange kandidater starter beslutningen længe før ansøgningen bliver sendt. Derfor er det vigtigt at være synlig og attraktiv som arbejdsplads, før behovet for rekruttering opstår.

Et stærkt employer brand gør det lettere for kandidater at forstå, hvad I står, og hvorfor de skal vælge netop jer. Det kan styrke både rekruttering, medarbejderfastholdelse og omdømme.

Indenfor employer branding kan vi hjælpe med:

Employer branding strategi

Vi hjælper med at definere jeres employer brand og udvikle en strategi for, hvordan virksomheden skal positioneres overfor nuværende og kommende medarbejdere.

Employer Value Proposition

EVP

Vi identificerer det, der gør jer attraktive som arbejdsplads, og formulerer et tydelig fortælling, der kan bruges på tværs af rekruttering, kommunikation og rekruttering.

Stillingsopslag & jobannoncer

Vi skriver stillingsopslag og jobannoncer, der gør det lettere for kandidater at forstå rollen, virksomheden og hvorfor de skal vælge netop jer.

Se tekstforfatning ->

Rekrutteringskampagne

Vi planlægger og udvikler employer branding kampagner og rekrutteringskampagner, der hjælper jer med at nå relevante kandidater og skabe interesse omkring ledige stillinger.

Se reklame & kampagne ->

Rekrutteringsvideo

Vi producerer rekrutteringsvideoer, der giver kandidater et indblik i jeres arbejdsplads, medarbejdere og kultur, før de sender en ansøgning.

Se rekrutteringsvideo ->

Employer branding på sociale medier

Vi udvikler indhold til jeres LinkedIn og sociale medier, der synliggør kulturen, medarbejderne og hverdagen i virksomheden og løbende poster stillingsopslag.

Se SoMe content ->

Tiltræk de rigtige kandidater med budskaber de forstår

Den nyuddannede kandidat leder ofte efter noget andet end specialisten med mange års erfaring eller håndværkeren, der ønsker frihed og ordnede forhold. Nogle motiveres af udviklingsmuligheder, andre af fleksibilitet, kultur, løn eller faglige udfordringer.

Derfor handler employer branding ikke kun om at fortælle, hvem I er som virksomhed. Det handler også om at forstå, hvem I ønsker at tiltrække.

Når budskaber, indhold og kanaler tager udgangspunkt i de rigtige målgrupper, bliver det lettere at tiltrække de kandidater, der passer bedst til virksomheden.

Hvem har ansvaret for jeres employer branding. HR, marketing eller ledelsen?

Et stærkt employer brand opstår sjældent i én afdeling. HR kender kandidaterne og medarbejderne. Marketing ved, hvordan budskaber skal kommunikeres. Ledelsen sætter retningen for virksomheden.

Når de tre perspektiver arbejder sammen, bliver det lettere at skabe en troværdig fortælling, som både nuværende og kommende medarbejdere kan se sig selv i.

De bedste resultater opstår ofte, når HR, marketing og ledelse arbejder mod det samme mål: at gøre virksomheden mere attraktiv for de medarbejdere, I ønsker at tiltrække.

Sådan skaber vi jeres employer brand

Vi finder det, der gør jer attraktive som arbejdsplads

Vi lærer virksomheden, kulturen og medarbejderne at kende for at forstå, hvad der gør jer attraktive som arbejdsplads.

Vi skaber fortællingen, kandidaterne skal vælge jer på

Vi skaber en unik fortælling der adskiller jer fra andre arbejdspladser og danner fundamentet for jeres employer brand.

Vi udvikler indhold, der gør jeres arbejdsplads synlig

Vi omsætter fortællingen til opslag, video og kampagner, der giver kandidaterne et indblik i virksomheden og opfordrer til at ansøge.

Vi tiltrækker kandidater, på de rigtige kanaler

Vi hjælper med at aktivere jeres employer brand på relevante kanaler, så de rigtige kandidater opdager og vælger jer.

Vis jeres arbejdsplads frem med en rekrutteringsvideo

De bedste employer branding historier kommer ofte fra medarbejderne selv. Derfor er en rekrutteringsvideo en af de mest oplagte måder at aktivere jeres employer branding på.

Med en rekrutteringsvideo kan kandidater få et ægte indblik i kulturen, arbejdspladsen og menneskene bag virksomheden, før de sender en ansøgning.

Hvor et stillingsopslag fortæller, hvad jobbet går ud på, viser en rekrutteringsvideo, hvordan det faktisk er at være en del af virksomheden. Det skaber troværdighed og gør det lettere for kandidater at se sig selv som en del af teamet. En rekrutteringsvideo fortæller ofte det, som ord alene har svært ved at formidle.

Brug for hjælp til rekruttering?

Skal vi styrke jeres employer brand og rekruttering?

Er I klar til at tiltrække de rigtige medarbejdere? Så ring eller skriv til Mathias. Han giver sparring og ideer til jeres employer branding, og hvordan I kan skabe en attraktiv arbejdsplads for potentielle kandidater – helt uforpligtende.

Mathias Kjær Christiansen
Kreativ & Partner

Ofte stillede spørgsmål om employer branding & rekruttering

Hvad er employer branding?

Employer branding er arbejdet med at forme og kommunikere, hvordan jeres virksomhed opfattes som arbejdsplads. Det handler om at gøre det tydeligt, hvem I er at arbejde for, og hvorfor de rette mennesker skal vælge jer frem for en anden arbejdsgiver. Ligesom branding gør jer attraktive over for kunder, gør employer branding jer attraktive over for nuværende og kommende medarbejdere. Målet er ikke bare at tiltrække flere ansøgere, men at tiltrække de rigtige og holde på dem, I allerede har.

Hvad er et employer brand?

Jeres employer brand er det omdømme, I har som arbejdsplads, altså det billede nuværende, tidligere og potentielle medarbejdere har af, hvordan det er at arbejde hos jer. Hvor employer branding er selve arbejdet, er employer brandet resultatet, den opfattelse der lever ude i markedet. Det bygger på alt fra jeres kultur og ledelse til hverdagen, mulighederne og den måde, I taler om jer selv på. Et stærkt employer brand gør, at folk kender og har lyst til at arbejde hos jer, længe før I slår en stilling op.

Hvad er en Employer Value Proposition (EVP)?

En Employer Value Proposition, eller EVP, er kernen i det, I tilbyder som arbejdsplads. Det er summen af de grunde til, at nogen skal vælge at arbejde hos jer frem for andre steder, fx kultur, udvikling, mening, fleksibilitet og fællesskab. En god EVP er ærlig og bygger på det, der rent faktisk kendetegner jer, så løftet holder, når medarbejderen først er startet. Den fungerer som fundament for jeres employer branding og giver retning til, hvad I kommunikerer, og hvordan.

Hvorfor er employer branding vigtigt for vores virksomhed?

De rette medarbejdere er ofte det, der afgør, hvor godt en virksomhed klarer sig, og der er skarp konkurrence om dem. Et stærkt employer brand gør det lettere at tiltrække kvalificerede ansøgere, fordi de kender og har tillid til jer, inden de søger. Samtidig er det med til at fastholde de medarbejdere, I har, hvilket sparer jer for tid og omkostninger til at rekruttere på ny. Kort sagt gør employer branding det både billigere og nemmere at få og beholde de rigtige mennesker.

Hvad koster employer branding?

Prisen afhænger af, hvor stor en indsats I har brug for. Et strategisk forløb, hvor vi finder jeres EVP og lægger en retning, koster noget andet end løbende produktion af indhold, kampagner og film. Derfor giver vi altid et tilbud ud fra jeres situation, ambitioner og budget. Ofte giver det mest mening at starte med fundamentet og så bygge indsatsen ud derfra, i det tempo der passer til jer.

Hvad er forskellen på employer branding og rekruttering?

Rekruttering er den konkrete opgave at finde og ansætte en medarbejder til en bestemt stilling her og nu. Employer branding er den bredere, langsigtede indsats med at opbygge jeres ry som arbejdsplads, uanset om I lige nu har en ledig stilling. Man kan sige, at rekruttering løser et akut behov, mens employer branding sørger for, at der er de rette ansøgere at vælge imellem, næste gang behovet opstår. De to hænger tæt sammen, for et stærkt employer brand gør hver rekruttering lettere og billigere.

Hvordan tiltrækker man kandidater og medarbejdere med employer branding?

Det starter med at blive skarp på, hvem I er som arbejdsplads, og hvad I kan tilbyde, altså jeres EVP. Derfra handler det om at vise det frem på en ægte måde, fx gennem historier fra hverdagen, medarbejdere der fortæller om deres arbejde, og et tydeligt billede af jeres kultur og værdier. I skal være til stede der, hvor jeres kommende medarbejdere er, både på jeres egne kanaler og på sociale medier. Det vigtigste er, at det, I viser udadtil, stemmer overens med den oplevelse, folk får, når de først er ansat.

Hvordan styrker man sit employer brand?

Et stærkere employer brand bygges både indefra og udefra. Indadtil handler det om at leve op til det, I lover, så medarbejderne trives og gerne anbefaler jer videre, for de er jeres mest troværdige stemmer. Udadtil handler det om at kommunikere jeres kultur og værdier konsekvent, fx gennem indhold, cases og film, så billedet af jer bliver tydeligt og genkendeligt. Det er et langt, sejt træk frem for en enkelt kampagne, men det er også det, der giver et brand, folk har tillid til.

Hvilken rolle spiller sociale medier i employer branding?

Sociale medier er en af de vigtigste kanaler til at vise, hvordan det er at arbejde hos jer. Her kan I dele hverdag, kultur, medarbejderhistorier og faglighed og nå både aktive og passive kandidater, der ikke nødvendigvis søger job lige nu. LinkedIn er stærkt til det faglige og professionelle, mens Instagram og Facebook er gode til at vise stemning og menneskene bag virksomheden. Samtidig kan I målrette annoncer mod bestemte kandidater og lade jeres egne medarbejdere være med til at dele indholdet, hvilket virker ekstra troværdigt.

Hvad er en rekrutteringskampagne?

En rekrutteringskampagne er en målrettet indsats, der skal tiltrække ansøgere til en bestemt stilling eller et større ansættelsesbehov inden for en afgrænset periode. Den kombinerer typisk indhold, video og annoncering på tværs af kanaler for at nå de rette kandidater og få dem til at søge. Hvor employer branding er et langsigtet arbejde, der kører hele tiden, er en rekrutteringskampagne mere fokuseret og bundet op på et konkret mål. Vi hjælper med at bygge kampagnen op, så den både rammer de rigtige mennesker og bygger videre på jeres employer brand.