ClinLog™

En klinisk visuel identitet, der forenkler compliance for sundhedsbranchen

Leverancer

Navngivning

Brandstrategi

Kommunikationsstrategi

Tekstforfatning

Logo design

Visuel identitet

Interface design

Hjemmeside design

Introduktion

ClinLog er en compliance- og administrationsplatform udviklet til sundhedsbranchen, herunder klinikker, tandlægepraksisser og praktiserende læger.  Platformen hjælper sundhedsprofessionelle med at holde styr på dokumentation, personale og lovkrav i en hverdag, hvor reglerne bliver flere, og tiden er knap. Med ClinLog bliver det lettere at være compliant, administrere sin klinik og frigør tid til patienterne.

FORMATET har udviklet navn, logo, visuel identitet, interface der gør det nemt for klinikejere at drive deres klinik og giver sundhedsprofessionelle ro i maven.

Branche

Sundhedssoftware

År

2024

Udfordring

Mange klinikker bruger i dag manuelle processer til at håndtere compliance og administration. Det gør arbejdet tidskrævende, uoverskueligt og sårbart over for fejl. Behovet var en løsning, der samler det hele ét sted og skaber overblik, uden at tilføje mere kompleksitet til en allerede travl hverdag.

Indsigter

I vores research og analyse fandt vi ud af, at compliance for mange i sundhedsbranchen opleves som en nødvendig byrde frem for en del af kerneopgaven. Samtidig så vi, at mange eksisterende løsninger ligner hinanden både i navn og udtryk, hvilket gør dem svære at skelne fra hinanden. Der var derfor behov for et navn og et visuelt udtryk, der signalerer struktur og overblik, men som samtidig skiller sig ud.

Løsningen

Vi udviklede navnet ClinLog, en sammentrækning af clinic og logbog - et enkelt navn, der beskriver platformens kernefunktion. Den visuelle identitet er ren og klinisk med en markant gul accent og et lysende grafisk element inspireret af det skarpe lys fra tandlæge- og operationslamper. Sammen med et klart og struktureret design skaber identiteten en løsning, der er let at bruge og giver sundhedsprofessionelle mere ro i hverdagen.

Klar til at skabe succes sammen?

Har I et projekt i tankerne eller en udfordring, I ikke helt ved, hvordan I skal gribe an? Lad os tage en snak og se, om vi kan hjælpe med næste skridt, helt uforpligtende.

Patrick Løbel
Digital & Partner
Mathias Kjær Christiansen
Kreativ & Partner